Velkommen til min hjemmeside! Welcome to my homepage!
For english - visit my english homepage:
Jeg hedder Susanne Clod Pedersen, og jeg skriver historiske romaner, som primært strækker sig fra vikingetiden til middelalderen.
Jeg anser mig selv for at være en daneskjald, og jeg har i hele mit forfatterskab genoplivet og videreformidlet danmarkshistorie gennem heftige og dramatiske romaner, som kommer helt ind under huden på det historiske menneske og dets samtid.
Det har jeg gjort, fordi jeg elsker historien, og fordi det er så vigtigt for os at kende vores rødder i denne forvirrede globaliserede zappetid! Vi har i Danmark ingen Jeanne d’Arc eller Alexander den Store, men vi har andre mindst lige så spændende personer og begivenheder at byde på, vi skal bare lære dem at kende.
Jeg ynder at lade den brede episke fortælling reflekteres igennem den dybt personlige beretning, som altid grunder på seriøs research og kompromisløs realisme, og i alle mine romaner fletter fiktive personer og begivenheder sig ind i de autentiske.
Jeg har nu afsluttet min episke 9-binds vikinge-serie: Arnulf sagaen. En sand tour de force igennem vikingetiden!
På Bogforum solgte jeg Arnulf-bøger til en 12-årig og til en 100-årig! Så målgruppen er bred.
Hele Arnulf sagaen er indlæst som lydbog.
Danmarks største digitale forlag, Saga Egmont (som er en del af Lindhardt & Ringhof) har oversat og udgivet det første bind i Arnulf sagaen som e-bog, lydbog og i visse tilfælde paperback på tysk, spansk, fransk, svensk og finsk! Det er kæmpestort, og jeg er SÅ begejstret, stolt, lykkelig og rørt!!! Saga Egmont udgiver det danske bind 1 "Arnulf" i sin oprindelige 2-bindsudgave som "Arnulf" og "Veulf". De ligger begge de begge tilgængelige på alle de store platforme, blandt mange andre Amazon, Storytel, Bookbeat, Spotify, Kobo og Audible. Jeg er så spændt!
Desuden har Zara Forlag i samarbejde med Mofibo/Storytel udgivet første bind af Arnulf sagaen på engelsk som e-bog.
Og så en drønspændende nyhed!!
Vores store danske ærefrygtindgydende filmproducent Lene Børglum har nu fået optionsaftale på Arnulf sagaen! Når en filmproducent erhverver sig en optionsaftale, altså en forkøbsret, går det ud på, at hun nu kan udnytte filmatiseringsretten til en bog. Hun henvender sig til f.eks. en international streamingtjeneste og præsenterer værket med hele sit CV's tyngde og ry. Streamingtjenesterne bliver selvsagt konstant bombarderet med gode forslag fra alle sider og takker nej til det meste. Men hvis giganten fatter interesse, kaster filmproducenten sig frygtløst ud i det enorme arbejde at omskabe bogen til en film eller tv-serie, tumle økonomien, vælge instruktøren, manuskriptforfatteren, skuespillerne osv. Alt kan gå galt undervejs! Der er en særdeles vanskelig og ikke mindst langvarig rejse, som kræver en frygtløs producent, der mærker fortællingens skjaldeild og som har udholdenheden og overblikket til at føre stormløbet igennem. Ikke mindst når det, hun har udset sig, er en fuldblods ni-binds vikingeserie. Men dér ligger Arnulf nu!
Det betyder IKKE (!!!), at sagaen hermed bliver filmatiseret! Men det betyder, at det svære første skridt er taget, og at det har udløst et brændende brusende gjaldende HÅB!
Jeg skriver om vikinger, fordi jeg brænder for vikingetiden og den episke, nordiske historie. Personlige dramaer, magtspil og rigernes dannelse - vikingetiden var en tid, hvor uforfædede skandinaver sejlede ud og satte deres dybe præg på omverdenen gennem handel, plyndring og bosættelser, og i min fortælling om Arnulf lader jeg fiktive personer og hændelser gå i symbiose med autentiske personer og begivenheder. Jeg vil med kompromisløs realisme skildre vikingernes liv og samtid, stræben og håb gennem Arnulfs intense og voldsomme saga, for vikingernes historie er en vigtig historie for os alle - og det er en medrivende historie. Arnulf sagaen udspiller sig i årene op til årtusindskiftet, hvor de nordiske brikker på brættet var stillet op til det helt store Game of thrones - på vikingsk, og hvor både mennesker og guder kæmpede mod hinanden!
Ridder-trilogien om Hialmar Gunwardsøn er blevet genudgivet i ét bind "Ridder Hialmar" af forlaget Bazar, og de sidste to bind i trilogien om Susanna er udkommet på på Boedal Forlag.
Kik dig omkring på min hjemmeside og skriv gerne til mig!
Der ligger mange videoklip om Arnulf sagaen på youtube under mit navn - og her holder jeg et live-foredrag om serien:
https://www.youtube.com/watch?v=7sCycaiCysw
https://www.youtube.com/watch?v=gZZjsgMygpM&t=8s
Og velkommen på min faceboosider:
https://www.facebook.com/Susanne-Clod-Pedersen-1925559581002537/?ref=bookmarks
https://www.facebook.com/Arnulf-sagaen-af-Susanne-Clod-Pedersen-1411838632464882/
Rigtig god fornøjelse!
Susanne
På svensk, finsk, spansk og fransk!
Nicolaj 05.10.2022 12:50
http://www.susanneclodpedersen.dk/448158764
Brand ærgeligt! Jeg håber at den nye oplæser kan fastholde lige så mange nye lyttere, som den gamle. Lykke til
Susanne clod Pedersen 06.10.2022 06:14
Hej Nicolaj! Fuld forståelse, for det ER noget rod at skifte oplæser - men det var den eneste løsning. Jeg håber, du kan vænne dig til Morten
Nicolaj 05.10.2022 12:31
? Så kunne folk selv vælge. Jeg ser mig nødsaget til at købe den gamle lydbog til download på telefonen, for at kunne hører Bents version.
Nicolaj 05.10.2022 12:28
Hvorfor har i valgt at udskifte Bent, når "os der var med fra starten" har hans stemme som den eneste rigtige?:) Er der mulighed for at ligge begge versioner op
Nicolaj 05.10.2022 12:26
Ååh nej! De Arnulf bøger som Bent Otto Hansen så fint har oplæst (bog 1-6), som før lå på mofibo, er blevet udskiftet med Arnulf bøger oplæst af Morten Thunbo?!
Flemming 17.09.2022 05:47
Hej Susanne, nu var jeg lige blevet rigtig glad for Morten Thunbos “stemmer” så skifter den igen i blodringen😱 ved du om Morten kommer til at indlæse resten?
Susanne clod Pedersen 17.09.2022 15:26
Det gør han, bare rolig
Jeg ved ikke hvornår - men det sker!
Susanne clod Pedersen 22.08.2022 09:13
Hej Tom! KÆMPE tak, det glæder mig RIGTIG meget!!!
Tom 21.08.2022 11:36
Anden gang får man tid til at nyde beskrivelserne af livet for 1000 år siden, sprogets melodi og de psykologiske detaljer. Fantastisk serie - glæder mig til #8
Tom 21.08.2022 11:33
Hej Susanne,
Er netop blevet færdig med min anden gennemlæsning af Arnulf-saga'en. Første gang var det den spændende og blodige historien der drev interessen.
Flemming 18.07.2022 14:58
Hej Susanne- jeg tænkte at jeg lige ville starte forfra med Arnulf lydbøgerne, inden den nye udkommer!! Men kan det passe at der er kommet en ny oplæser på??😳
Flemming 22.07.2022 09:25
Nu har jeg hørt lidt over halvdelen af bind 1, og Morten vinder på mig, han er rigtig god til at veksle mellem stemmerne, så vi fortsætter!😊
Susanne clod Pedersen 22.07.2022 08:36
Sådan er skjalde så forskellige
Det er altid enormt svært med en ny stemme - man skifter jo heller ikke en skuespiller ud! Håber du vænner dig til ham!
Flemming 18.07.2022 15:23
Nå jeg fandt selv svaret med lidt research! Øv, Bent Otto passede meget bedre! Mortens stemme passer ikke rigtig til Arnulfs unge vildskab😩
Flemming 28.03.2022 13:12
Jeg elsker alle dine små henvisninger til de mere sekundære personer i den nordiske mytologi. Kan du evt. henvise til en kilde hvor jeg kan finde detaljer?
Susanne 30.03.2022 06:28
Hej Flemming😊 Uhh, jeg bruger mange kilder! Læs bogen Nordboernes gamle religion. Men du kan også finde vældig meget på nettet😊 God jagt!
Nyeste kommentarer
08.11 | 12:13
Kæmpe glad varm jublende TAK
08.11 | 11:59
Har slugt hele sagaen hen over sommerferien og nu Ulveblodet. Glæ...
03.11 | 10:12
Hej Kirsten! Uhh, hvor det glæder mig!
02.11 | 12:56
Hej Susanne nu har jeg læst alle 8 bøger om Arnulf så jeg kan næsten ikke ...