Klosterbarnet

KLOSTERBARNET er femte bog i Lindhardt & Ringhofs stort anlagte romanserie ”Slægten”.

”Slægten” er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet og frem til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang.

Den består af i alt 25 Slægten-romaner, som er skrevet af skiftende forfattere.

Jeg stiftede bekendtskab med Slægten, da jeg deltog i en litterær vikingeaften på Moesgaard museum. Selv fortalte jeg om Arnulf, men min interesse blev vakt med det samme, da jeg hørte om Slægten. At sno fiktive personer omkring historiske begivenheder var jo netop, hvad jeg lige havde gjort i min egen saga, så jeg kastede mig straks over Det Historiske Hus i Odense, som stod bag udviklingen af Slægten.

Det endte med et møde, hvor jeg skrev under på både kontrakt og tavshedsløfte inden det overhovedet blev afsløret, hvad jeg skulle skrive om! Historien om Jens Grand sagde de dramatisk, og jeg nikkede meget overbevisende uden at ane, hvem manden var. Da jeg så nødtvungent måtte gå til bekendelse, blev de nærmest lettede. Det gjorde ingenting, tvært imod! Når jeg intet vidste, var jeg blank og kunne gå direkte til kilderne uden forstyrrende ukorrekte forestillinger – og de vise ord har fulgt mig lige siden og opmuntret, hver gang jeg stod foran et nyt bjerg af ukendt viden, der skulle tygges igennem.

Det var Cæcilie Dane, som skulle bære historien, og jeg fik et bjerg Slægten-bøger, et udvalg af gamle skrifter, kopier af alle de gamle dokumenter fra Rom om striden mellem Jens Grand og kong Erik Menved og lovning på, at meget mere ville blive eftersendt i en kasse, og så stod jeg der på Odense station og ventede på toget, total paralyseret over hvad i alverden jeg dog havde indladt mig på.

Men struktur, overblik og benhård disciplin. Nok havde jeg svoret tavshed, og nok fik jeg både en researcher og kunne trække på Det Historiske Hus, men min brave ven og historiker Kåre Johannesen svigtede mig ikke. Med ham i den ene hånd og Palle Lauring i den anden gik hvert ledigt minut tilbage til middelalderen, og handlingen strøg af sted, mens jeg levede mig mere og mere ind i Cæcilie.

Hun fødte en søn – jeg har født fire børn. Hun efterlod ham, og jeg led forfærdeligt med hende. Konflikten mellem stærk tro og kroppens lyst blev det bærende tema. Kirken og kronen, storpolitikken og klosterverdenen, møntslageriet og de fredløse på Hjelm. Pludseligt kunne jeg diskutere kristendom med selveste ærkebispen af Lund, og kirkens magt og vælde åbnede sig op for mig.

Cæcilie fik liv og skæbne, og jeg fik sommerferie og ville hvile ud for derefter at hellige mig en dyb årelang kærlighed til riddertiden og skabe en fuldstændig fantastisk Ivanhoe-go-home historie.

Men jeg tog fejl!

Grumme fejl!

Og Klosterbarnet fløj ind på bestsellerlisten.