DANEHÆVNEN - det sidste bind i Arnulf sagaen!

Derfor her nogle tanker om værket. Samt Daneskjaldens næste kvad!

Bind 9 i Arnulf sagaen: DANEHÆVNEN.

Her slutter Arnulf sagaen! Efter ni blodstormende bind ender Arnulfs mange kampe og rejser hvor så vild og stridsarret en vikingekrigers kvad bør ende. Jeg bliver nødt til at udstøde et gjaldende sejrsskrig, for hvilken saga! Hvilket epos! Hvilken berigelse, at jeg måtte kvæde så langt! Og hvilket gave at min uovertrufne vidunderlige forlægger vovede bog efter bog efter bog efter bog, mens I trofast og medlevende fulgte Arnulf hele vejen. Ved Brage, hvilken ild! Det har betydet alt!

Hvert eneste rosende ord på vejen var hav under mit udstrakte vikingetogt, og hver eneste begejstring har glædet mig varmt og inderligt! Min taknemmelighed er bundløs, ærlig og oprigtig, og det var hver gang en bevægende opmuntring til at fortsætte. Jeg bliver dybt rørt og oprigtigt beæret, når en læser betror mig, hvor meget Arnulf personligt betyder. Det er hver gang den ypperste skjaldeløn, som jeg gemmer og skatter højt.

Jeg skriver for at give! Jeg skriver, fordi jeg har fundet en uudtømmelig guldkiste og med febertændt begejstring knaldet låget op med det gjaldende råb til alle: Kom og se! Kom og grav ned i vores vikingefortid! Kom og vær med og stævn ud med Arnulf, så alle einherjerne mumlende nikker! Min sagafortælling er jo kun en orkestrering af den fælles arv, vi alle har krav på, og min skjaldemjødsgave er, at jeg kan!

Arnulf sagaen skulle favne vores fulde vikingefortid på Svend Tveskægs tid. Alt skulle berøres, vises, gennemleves og videreformidles indefra. Vildskab og udvikling, magtspil og relationer, ritualer og slægtskab, tro og venskab, storpolitiske triumfer og tragedier, rigers indbyrdes forhold og folkeslags forskellighed, og det er nu sket! Hvis jeg fortsætter sagaen, risikerer jeg at komme til at gentage mig selv, og det har jeg lovet mig selv ikke at gøre.

Min saga skulle være mangfoldig. Den skulle være episk og intens nærværende, en krigersaga, en kongesaga og en familiesaga. Den skulle være autentisk, realistisk og helt igennem fuldblods troværdig, for Arnulfs saga skulle være Den Store Nordiske Fortælling!

Undervejs igennem Arnulf sagaen har jeg researchet mig igennem kilder og krøniker fra mange lande, gamle skrifter og utallige arkæologiske levn, sagaer, kvad og historiske fortolkninger, sund fornuft, endeløse bogstabler, modstridende påstande, maritime færdigheder, nordisk mytologi, sæd og skik, militærhistoriske strategier, varierende samfundsstrukturer, international handel, landbrug, byliv, håndværk, lovgivning, mad, klædefremstilling, ritualer, våbenbrug, ridekunst og dagligdag – altid jagende efter de allermest uddybende internetlinks.

Jeg har brugt Google Oversæt for at kunne tyde tekster på islandsk, spansk russisk, gælisk, græsk og latin, og da jeg i bind fem genrejste Miklagård, hentede jeg over firs bøger hjem fra biblioteket. Og begræd bittert og inderligt Konstantinopels fald, for hvilket tab!

Jeg har talt med alle tænkelige fagfolk og utrætteligt forfulgt selv de mest ubetydelige detaljer, og jeg har i årevis deltaget aktivt på vikingemarkeder iklædt vikingetøj, spist bålmad og sovet på lammeskind og suget til mig fra vølver og alle slags håndværkere, skjalde og mjødbryggere, krigere og klædebeherskere, historikere og arkæologer.

Jeg har sejlet med Havhingsten og skålet til blót, købt et sværd og fået en pil foræret, redet for første gang siden min teenagetid og været til buetime hos Lars Andersen. Og jeg har studeret gamle landkort og bykort og historisk botanik og zoologi og zoomet ind på floder og højdedrag, kyster, bjergland og vildmark med Google Earth, vel vidende at intet var drænet for tusind år siden, og at ingen vandveje ryddet eller rettet ud.

Og jeg har ikke mindst analyserende, brainstormende og argumenterende vendt hver eneste tvetydige krønikesætning med min gode ven og ærefrygtindgydende elitekriger Ulrich Martin, hvis’ livslange erfaringer og kendskab til kamp, magt og krig hver gang var Arnulf til uvurderlig hjælp.

Jeg ved ikke, om jeg har ret i alt? Men jeg har Tor flå mig hver eneste gang gået hele vejen i min ihærdige søgen efter oprigtig troværdighed, og det stiller jeg mig gerne op og gentager foran Odins rynkede øjebryn!

Vikingetiden må aldrig gengives, sådan som vi nutidsmennesker vægelsindet synes, den burde have været – men sådan som knoglerne hvisker!

Så hvorhen herfra, Daneskjald? Hvordan kan du selv overleve, at Arnulf ”flytter hjemmefra”? Bliver du ikke overvældet af panisk rædsel og ruskende sorg?

Jamen, jo! Så absolut! Det er rædselsvækkende at skulle skilles fra Arnulf! Og det er dybt ensomt. Jeg har skrevet andre romaner samt to trilogier, men dette er helt anderledes! Uoverskueligt. Men intuitivt rigtigt.

Jeg har altid hadet at skrive slutninger. Det er svært, det gør ondt, stritter imod, og det er et maratonløb, en pine. Den eneste måde at overleve en slutning på, er at lade sig gribe af en ny besættelse, en ny ufortalt historie, en ny skæbne, et nyt uimodståeligt altmedrivende råb!

Jeg har længe lyttet til dybe, stadig mere krævende kald fra fortiden. Gudernes guld og de gamles gerninger, mit eget blod, og min alders alvor. Fingre rækker ud efter mig fra gravhøjene og hvisker i skovene, og endnu er jeg ikke gammel, men når jeg griber de strakte hænder, begynder årene alligevel at stimle på række, for hvor meget kan jeg nå, nu jeg ynder at fortælle så stort?

Ord, der er sluppet fri, kan aldrig fanges igen, og et håb er ikke et løfte! Jeg tør ikke ligesom Arnulf slænge en jólegalt omkuld midt i Sigvaldes langhus for at sværge nye bedrifter på flæsket. Og så måske alligevel?

Når de gamle dør i slægten, står vi andre tilbage ved gravkanten og skeler til familiens yngste og spædeste, for hvordan kan så nye børn dog nogensinde gro op til at skulle kunne fylde det samme? Hvordan kan et tankestrejf nogensinde blive til romaner med same vægt som Arnulfs ni Midgårdsomspændende vers?

Hensigter kan visne og agt forandres. Men alle liv bliver tændt af kærlighed og passion og begejstring, og derfor indeholder mine ord altid kimen til nye arvinger, som selv jarlen af Tissø vil sætte sig for at lytte til. Jeg vover altså uden ed at lægge tre agern på jorden foran nornernes spind, og jeg gør det i fuld sol, fordi jeg håber, at alle Arnulf følgere vil følge, om de mon spirer til egetræer?

Mit første agern er, at jeg ikke vil lægge en ny serie i halen på Arnulfs! Men jeg vil derimod klatrer fra Midgård op i Yggdrasil og søge foretræde for Odin med den inderlige begæring, at jeg brændende ønsker at genfortælle hele den nordiske mytologi og alle gudernes bedrifter, som det aldrig er blevet gengivet før! Voksent, indsigtsfyldt, kilderent og med al Arnulfsk respekt som den livsnødvendige tro, vores forfædre fæstnede lid til igennem krig og sult og sot og misvækst, så rødderne har bugtet sig frem til i dag! Det har jeg sat mig for at opsøge. Og lade Skjaldis berette om.

Mit andet agern er, at det ikke er tilfældigt, at Arnulfs niende kvad begynder i Lejre. Hans ord til de medfølgende ungtyre, er mine ord til jer! Jeg har stået på gravhøjene og vandret mellem stensætningerne, skælvet foran montrernes fund og mærket ankelgreb fra græsset i de gamle haller. Dengang Odin sendte sin søn for at samle mænd og rejse Lejre og påbegynde kongernes kvad! Kun nogle af navnene lever endnu fra sagnenes og myternes og begyndelsernes skyggetid, men hvilke navne! Så mange og så vældige at den saga måske ville kunne slænges i vægtskålen overfor Arnulfs. Kong Skjold. Rolf Krake og hans bersærker. Frode Fredegod. Roar og Helge. Harald Hildetand. Og sæt kun Bjowulf overfor Vagn! Flankeret af kvinder, som bedriver det største. Hvis ikke jeg skulle kunne finde vejen tilbage til Lejre og vølvernes tid efter min færd til Asgård, hvem skal så? Faktisk begynder områdets bosættelser allerede i stenalderen. Og der ligger bronzealderhøje. (Gad vide om jeg… Hmm...?) Sporene bagud grunder i selve det oldgamle land, så pulsen dunker endnu, og det kunne blive hjertebævende stort!

Mit tredje agern flyder på mit eget blod, som i lige linje kan følges helt tilbage til Skjalm Hvide. Min tip-tip-tipoldefar Hans Adolph Clod var præst, og han giftede sig med en adelsdatter, hvis’ mor var af den holstenske Pogwisch-slægt, og derfra fører sporene tilbage i tiden igennem talrige adelsslægters forgreninger. Jeg er ikke halvt igennem at trevle det op til rødderne, og jeg kunne bruge de første hundrede liv på at beskrive alt det glemte, men én af næverne har grebet mig hårdt, nemlig Esbern Snares! Han var bror til Absalon, der var inderligt tæt knyttet til Valdemar den Store, og se, dén fortælling ville bare ikke blive kedelig! 

Og så er der jo min store senmiddelalderlige ridderfortælling om Hialmar Gunwardsøn, som mange læsere stadig savner efterfølgeren til.

Tre agern og en ridder kan altså spire. Med mindre, selvfølgelig, at et eller andet verdensomspændende filmselskab skulle finde på at ville lave en spektakulær tv-serie ud af Arnulf sagaen, for så sparker jeg raskt alle nødderne fra mig og skriver jublende ni bind mere om Arnulf og hans ætlinge under storm og gny og skraldgrinende tordenråb: ”Til den sidste kaaamp!!!” Ha ha ha!

Susanne UlveClod Pedersen

Anne Jensen 08.11.2022 11:59

Har slugt hele sagaen hen over sommerferien og nu Ulveblodet. Glæder mig meget til Danestriden. Det er ren terapi at forsvinde ind i Arnulfs verden.

kirsten 02.11.2022 12:56

Hej Susanne nu har jeg læst alle 8 bøger om Arnulf så jeg kan næsten ikke vente på bog nr 9 (Jeg ved godt at der lige går lidt tid) hilsen Kirsten

Bibi 01.11.2022 08:34

Hej Susanne
Hvordan går det med oversættelsen af Arnulf til tysk? Hvornår kan den købes?
Hilsen Bibi

Michael 30.10.2022 16:07

Hej Susanne
Nu har jeg læste Arnold sagaen bind 1-8 på mindre end 1/2 år. Fantastiske bøger. Nu venter jeg spændt på bind 9 Danehævnen.
Bedste hilsner Michael

Heintz Jensen 27.10.2022 15:25

Hvornår forventes “danehævnen” at være ude? Jeg har også fået flere kolleger med i “Arnulfklubben”, og de er lige så tændte som mig ❤️

Heintz Jensen 27.10.2022 15:21

Hej Susanne

Først og fremmest et KÆMPE tak for sindssyg god underholdning. Jeg har læst alle 8 bøger siden juli, og nu venter jeg kun på nr. 9.

Henrik Møller 08.10.2022 16:35

Hej Susanne.

Først og fremmest, tak for en fantastisk, medrivende og intens historie.
Jeg kan ikke finde ulveblodet som e-bog. Nogen ide om udgivelsestidspunkt

Lissi Grundtvig Jensen 16.04.2022 09:02

Hej Susanne. Hvornår udkommer Ulveblodet. Er du i gang med bind 9 Danestriden

Jens Lauridsen 06.12.2021 17:02

Kære Susanne - endnu en fantastisk bog, har lige afsluttet vinterjarlen og glæder mig allerede til din næste bog. Både min bror og Jeg har fulgt Arnulf.

Svend Erik Flugt 30.09.2021 06:04

😥😢😩 Så 2022 håber jeg, til vikinge markedet I Frederikssund