Ravnens år

RAVNENS ÅR er sjette bog i ”Slægten”.

Jeg havde ingen planer om at fortsætte med Slægten, selvom jeg bestemt heller ikke havde været afvisende, da jeg blev spurgt, om jeg mon havde lyst til at dukke op senere i Dane-slægtens historie.

Faktisk havde jeg gennem hele sommeren researchet inderligt på mit nye ridder-projekt, mens jeg ind imellem lurede på, hvem der skulle skrive den næste Slægten-bog.

Og netop da min unge ridder havde betrådt de første jomfruelige computersider, blev jeg kontaktet af Lindhardt & Ringhof. Om jeg havde lyst til at skrive den næste Slægten-roman?

Jeg overvejede nøje og led alverdens kvaler i forhold til Borgens forlag, som jo ventede på en riddertrilogi, besluttede mig og sov på det en nat eller to – og sagde ja!

Med liv og sjæl og riddertrilogien som gulerod kastede jeg mig nu over Peter Danes historie. Urter og lægevidenskab, middelalderlige sygdomme og behandlinger men også musikken skulle med.

Mit forbillede var en meget anerkendt læge med pianistbaggrund, som netop på grund af sit store musikertalent også har en fantastisk lægelig begavelse, og jeg valgte fløjten som Peters instrument.

Opflammet af min ridderbesættelse blev farbroderen og ridderen Ebbe Dane en central person, og jo mere jeg arbejdede mig ind i kong Christoffers skæbne, jo mere opdagede jeg, hvilke Shakespeareske dimensioner hans tragedie rummede, og det greb mig stærkt. Eftertiden hadede Christoffer, som kongen der solgte Danmark til tyskerne, og pænt var hans eftermæle ikke, men jeg satte mig for at oprejse den ulykkelige mand.

At skrive Ravnens år var en vanskellig opgave. Jeg skulle indledningsvist resumere kong Erik Menveds regeringsperiode og forklare rigets miserable tilstand og derefter dække næsten fyrre års særdeles kaotisk danmarkshistorie, og en lang række store personligheder og begivenheder skulle inddrages: Kong Christoffer, hans søn Erik, hans søn Otto, adskillige kampe og indviklede politiske skakspil, Niels Ebbesen og frihedskampen mod grev Gerhard, Valdemar Atterdag og hele pesten samt introducere dronning Margrethe den første. Oven i alt dette måtte Peter have sin egen historie, sine egne drømme og kampe, og Dane-slægten skulle nødvendigvis videreføres. Alt sammen på en letforståelig og spændende vis og allerhøjest over 300 bogsider. I sagaen om Arnulf havde jeg brugt 600 sider på at beskrive en sommer.

Det gav nogle panderynker. Kunne opgaven overhovedet løses uden at ende i det rene nonsens? Selv ikke Palle Lauring kunne helt følge med alle Valdemar Atterdags hæsblæsende gerninger og indrømmer gang på gang, hvor kompliceret denne periode i Danmarkshistorien er.

Men jeg tog udfordringen op.

Alle filmiske beskrivelser og finurligheder måtte, trods min store kærlighed til detaljen, udelades, og jeg valgte at zoome knivskarpt ind på personerne og at springe tidsmæssigt imellem scenerne for at bibeholde intensiteten. Hvert ord måtte på guldvægten, men Peter måtte også have plads til tanker og dvælen, og hans familie skulle have ro til at udvikles.

Bogen endte med at blive ret dyster. Ikke fordi jeg i grunden ønskede det, men fordi omstændighederne var mørke. Tiden var barsk, den autentiske historiske udvikling voldsom og svigefuld, og Peter led og pintes, men jeg kunne hverken give ham en stor kærlighedshistorie eller urealistisk lade Ebbe overleve alle sine kampe. Pesten kom, og Peter led forfærdelige tab, alligevel nåede jeg at lade en bedre fremtid dæmre, og jeg tror oprigtigt, at han vitterligt fik mange gode år, da først Valdemar Atterdag lod ham rejse hjem.

Også Ravnens år kom på bestsellerlisten.

Svend E. Flugt 13.09.2018 15:18

Hej Susanne har lige læst Klosterbarnet, hvor kan man købe Ravnens år i bogform og ikke e/ lyd bog.
Arnulf sagaen også alletiders
Har lig købt Hjalmer serien.